FLOW YOGA/WARM FLOW YOGA
FLOW YOGA er bygget op omkring et dynamisk og intenst flow. Yogastillingerne guides i takt med åndedrættet og sammensættes til små sekvenser, og det foregår alt sammen i flydende bevægelser. Som udøver handler det om at give sig hen til yogastillingerne og lade kroppen bevæge sig i samspil med åndedrættet. Du glider fra stilling til stilling og bliver udfordret på både styrke, balance og koordination, ligesom du træner din koncentration og åndedræts bevidsthed. FLOW YOGA øger din energi og modstandskraft og giver en oplevelse af indre ro og balance. Timen afrundes med stillinger, der får kroppen ned i tempo, og afsluttes med en guidet afspænding. Timen er for alle, og du bedes medbringe dit eget håndklæde.
Du kan enten træne i almindelig stuetemperatur eller deltage på timer, hvor vi har skruet temperaturen op til 30 grader i lokalet. Find din ynglingsklasse på holdplanen.